18. apr.: Divisionsmatch og åbne motionsbaner i Kongelunden

Dato
  • Søndag 18. april 2021
    08:00-13:00
Beskrivelse

Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved søndag den 18. april 2021, hvor der er divisionsmatch for Sjællands otte bedste orienteringsklubber i Kongelunden.

Kortet over Kongelunden er helt nyrevideret, hvilket har betydet store ændringer. Samtlige tætheder er blevet gennemgået da Kongelunden er kendt som en ret "kontant" skov. Man kan også sige det på en anden måde: Der er ingen grund til at tage de korte bukser med.

For løberne i de 8 topklubber: FIF Hillerød, Søllerød OK, Tisvilde Hegn OK, Allerød OK, Farum OK, OK Roskilde, Ballerup OK og OK Øst Birkerød venter der en drabelig dyst om at finde poster i grøfter og tætheder for at sikre sig point i kampen om placeringer i 1. og 2. division.

Vi har også en god håndfuld åbne baner, der er velegnede for alle andre og især for nye løbere. Vi hjælper dig på vej med instruktion i de basale ting.

Er du AMOK'er, så er det sandsynligt, at du vil blive bedt om at give en hjælpende hånd på dagen, så vi kan stable et fremragende arrangement på benene.

Tilmelding for medlemmer af o-klubber:
www.o-service.dk

Tilmelding for nye løbere (som vi er særligt glade for at se).
www.runamok.dk

Vi ses til foråret.
 

Amager OK
Sted

55.564339, 12.567009

Mødested
Kalvebodvej 254, 2791 Dragør, Danmark